25. maj 2009

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Vigtigt at være parat til at tage en risiko

Optimismen har endnu ikke fået tag i danske erhvervsledere. De fleste mener, at krisen vil vare længe og være meget hård. Det viser en ny undersøgelse, som AP Pension har foretaget. "Den seneste tids stigninger på aktiemarkederne viser, at det er vigtigt at være til stede, når aktiemarkederne vender," udtaler adm. direktør Hans Boye Clausen

Den økonomiske krise vil vare over 12 måneder endnu. Det mener over 62 pct. af de adspurgte medlemmer af AP Pensions pensionspanel, som består af omkring 230 ledere fra større og mindre virksomheder i hele landet. Under en tredjedel regner med, at vi er igennem krisen i begyndelsen af 2010.

 

Når panelet skal vurdere, hvor risikovillige deres medarbejdere er – altså hvor mange aktier de tør have i deres opsparing, mener tre ud af fire (71,2 pct.), at deres risikovillighed er blevet mindre. To tredjedele (66,6 pct.) forventer, at medarbejderne i fremtiden i højere grad vil efterspørge pensionsordninger med lav risiko – dvs. en opsparing med færre aktier og flere obligationer.

 

Når det gælder panelets egne medlemmer, som alle er ledere, er det kun hver tredje, (32,6 pct.), der er blevet mindre risikovillig, mens to ud af tre (62,9 pct.) har holdt fast ved deres aktieandel i opsparingen.

 

”Det er vigtigt at være til stede med sin investeringsstrategi, når aktiemarkederne vender, ellers kan man for alvor blive hægtet af,” siger AP Pensions adm. direktør Hans Boye Clausen i en kommentar til undersøgelsen. Og han fortsætter: ”Den seneste tids stigninger på aktiemarkederne  viser, hvor let man kan gå glip af af stigninger, hvis man nedbringer sin aktieandel efter et kraftigt kursfald. Det bedste er jo at sælge før et fald og købe før en stigning, men det er utopi. Derfor skal man have is i maven og fastholde sin investeringsstrategi, hvis man har over seks-syv år til pensionering. Men omvendt gælder det altid for fornuftig pensionsplanlægning, at jo tættere man er på pensionsalderen, jo mindre risikovillig skal man være.”

 

Deltag i Pensionspanelet

Er du beslutningstager inden for pensionsområdet og interesseret i at blive en del af AP Pensionspanel, så send en e-mail til panel@appension.dk.

Du kan læse mere om pensionspanelet på www.pensionspanelet.dk.

 

 

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: