
Danskerne har ikke fulgt det politiske ønske om at blive længere i arbejde. Tværtimod. Vi trækker os to år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet sammenlignet med 1992, viser en ny undersøgelse.
Stopper på job som 63-årige
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldet fra ca. 65 år til godt 63 år. Tilbagetrækningsalderen er steget lidt i 2007 og 2008. Men den er stadig markant lavere end i starten af 1990'erne, viser undersøgelsen.
I de senere år har politikerne ændret efterlønsordningen, folkepension og førtidspension for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men mulighederne for at trække sig tidligt tilbage på efterløn er stadigt attraktive.
Spildte muligheder
- Jeg ærgrer mig over, at politikerne ikke har udnyttet chancen og gjort det mere attraktivt at arbejde længere. Vi har haft alle muligheder for at få folk til at blive længere i arbejde. Vi har stort set haft konstant højkonjunktur i de sidste 15 år, og jobmulighederne for personer over 60 år har været gode. Med finanskrise og stigende arbejdsløshed ser det nu meget værre ud, siger direktør Per Bremer Rasmussen, Forsikring og Pension.
Flere højtuddannede på efterløn
Især personer med videregående uddannelser går oftere på efterløn, end de gjorde før. I 1992 havde 10 pct. af alle nye efterlønnere en videregående uddannelse. I 2008 var andelen mere end fordoblet til 23 pct.
Omvendt er det langt færre af de personer, der går på efterløn, som er ufaglærte. I 1992 var over halvdelen af alle nye efterlønnere ufaglærte. I 2008 var det under en tredjedel.
Personer med videregående uddannelser går markant tidligere på efterløn. Deres efterlønsalder er faldet fra knap 63 år i 1992 til knap 62 år i 2008. For andre uddannelsesgrupper har faldet i efterlønsalder være mindre.
