
For AP Pensions kunder, der sparer op til markedsrente, er finanskrisen kommet tæt på. De allerfleste har mange aktier i deres opsparing, og kursfaldet rammer dem derfor med det samme. Som oversigten nedenfor viser, har kunderne i livscyklusfondene haft tab, når man måler år til dato. Det gælder for alle kunder, uanset om de har lav, middel eller høj risiko.
| År til dato |
1 år |
3 år |
5 år |
|
| Udløbsfond 2017 (lav risiko) |
-0,2% |
2,9% |
10,5% |
12,9% |
| Udløbsfond 2026 (middel risiko) |
-4,0% |
1,1% |
7,5% |
10,5% |
| Udløbsfond 2038 (høj risiko) |
-6,7% |
-0,1% |
4,6% |
-0,6% |
Opgjort pr. 12. september 2011.
”Men tabet er til at overskue,” siger adm. direktør Søren Dal Thomsen. ”Generelt er aktierne i verden faldet 15-20 pct. siden årets begyndelse, så her er vores kunder kommet heldigere igennem krisen.” Oversigten viser også tydeligt, at man ikke må fokusere på negativt afkast i en kort periode. ”Ser vi et, tre eller fem år tilbage, er der klare plusser på kontoen. Dog ikke på den aktietunge 2038, men her kan der ske meget, før pengene skal udbetales om 27 år,” siger Søren Dal Thomsen.
En del af tabet skyldes også, at dollaren er faldet. I modsætning til de fleste andre pensionsselskaber har AP Pension valgt ikke at afdække valutarisiko i markedsrente. ”Vi tror på, at valutaudsving i det lange løb vil gå lige op, og derfor er der ikke nogen reel gevinst ved at afdække valuta,” slutter Søren Dal Thomsen.
