
I første halvår af 2010 fik AP Pension bruttoindbetalinger på 2,8 mia. kr. mod 2,0 mia. kr. i første halvår af 2009. Det er en stigning på godt 39 pct. Væksten kommer især fra engangspræmierne, der er vokset fra 700 mio. kr. til 1.400 mio. kr. De løbende præmier steg med 7,5 pct.
"En vækst på knap 40 pct. er et særdeles godt resultat. Jeg ser fordoblingen af engangspræmier som et udtryk for, at mange nye kunder i 2008 og 2009 valgte at overføre indbetalinger til AP Pension, men var tilbageholdne med at overføre deres opsparing på grund af de kursværn, der var indført. Vi kan tydeligt mærke, at de kursværn er væk nu," udtaler direktør Søren Dal Thomsen, der glæder sig over, at AP Pensions bruttopræmier i løbet af de sidste fem år (2005-2009) er steget fra 1,7 mia. kr. til 3,7 mia. kr.
Flot finansafkast
AP Pension fik et finansafkast på 10,3 pct. efter første halvår af 2010. En lup på afkastet viser, at aktierne gav knap 8 pct. Det er især afdækning mod rentefald og alternative investeringer, der trækker det samlede afkast op.
"Vi har fået høje afkast på alternative investeringer. Det er kun få år siden, vi begyndte at investere i skov, virksomhedskreditter og private equity, som primært er unoterede aktier i Asien og Afrika. Derfor er vi meget glade for, at det går godt med de investeringer," siger Søren Dal Thomsen og understreger, at både kunder med traditionel opsparing og netlink-kunder har haft et godt halvår. "Vores netlink-kunder har i gennemsnit fået 5,8 pct. i afkast."
Solide reserver og lave omkostninger
Nøgletallene efter første halvår af 2010 er meget fine. Reserverne (bonusgraden) er nu oppe på 8,3 pct. Efter finanskrisen var reserverne nede på 3,3 pct. Omkostningerne er faldet yderligere i forhold til 2009 og er nu helt nede på 2,3 pct.
|
|
2010 |
2009 |
|
Bruttovækst |
39,1% |
-6,5% |
|
Løbende vækst |
7,7% |
18,8% |
|
Afkast |
10,3% |
2,3% |
|
Bonusgrad |
8,4% |
5,0% |
|
NetLink afkast (gns.) |
5,8% |
8,1% |
|
Omkostningsprocent |
2,3% |
3,1% |
