
Det drejer sig om en palmeolieplantage i Malaysia på størrelse med Bornholm. Plantagen styres af United Plantations, som er danskkontrolleret. Der er ca. 8.000 medarbejdere på plantagen, og deres opgave er at udvinde palmeolie, som sælges til konsumenter i Danmark og store dele af verden. AP Pension har en aktiepost i plantagen og er derfor interesseret i at vide, at grundlæggende etiske og arbejdsretlige regler overholdes.
I mange år har United Plantations haft ry for at prioritere bæredygtighed, arbejdssikkerhed og miljø meget højt. Derfor var det et hårdt slag for ledelsen, da dagbladet Politikken i september i en række artikler påstod, at man sjuskede med sikkerheden, udsatte medarbejderne for livsfarlige giftstoffer uden at give dem nødvendige beskyttelsesdragter, ikke overholdt krav om lægekontrol, nægtede medarbejderne ret til at udtale sig osv.
United Plantations forsvarede sig med flere pressemeddelelser, men valgte også at lade forholdene på plantagen undersøge af uvildige institutter. Energistyrelsen valgte som led i sit samarbejde med plantagen at gøre brug af denne mulighed. Undersøgelsen bestod i inspektion af sikkerhedsforholdene på stedet, interview med medarbejdere og fagforeningsrepræsentanter, gennemgang af lægejournaler m.m.
Konklusionen på undersøgelsen var klar. Ingen løftede pegefingre i rapporten og derfor kunne man afvise Politikens beskyldninger som grundløse. AP Pension har derfor ingen problemer med at beholde sin aktiepost.
