
Den 1. marts 2010 lukker AP Pension de to fonde Carnegie Asien og Danske Invest Engros Fokus Danske Aktier. De to fonde skabte ikke det forventede afkast. AP Pension har arbejdet på at finde en erstatning for de to fonde og forventer at have en løsning i løbet af de næste par måneder.
Kunder i AP Pension, der har valgt selv at investere, skal være opmærksomme på, at de skal flytte deres opsparing i disse fonde inden den 1. marts 2010. Hvis de ikke gør det, vil deres opsparing i disse fonde blive flyttet til den nærmeste udløbsfond, dvs. den udløbsfond, som er tættest på deres pensionsalder. De berørte kunder har fået besked, og de kan også følge med i deres ordning på www.apnetlink.dk.
