6. maj 2011

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen
Kategori: Pensionsmarkedet

Stor forskel mellem mænd og kvinders pensionsformuer

Der er i gennemsnit 300.000 kr. i forskel på mænds og kvinders pensionsformue. Forskellen er størst i kommunerne nord for København. Det viser ny analyse fra Forsikring og Pension.

I gennemsnit udgør kvinders pensionsformuer 82 pct. af mændenes, viser en ny undersøgelse fra Forsikring & Pension. Den gennemsnitlige forskel på 60-årige mænd og kvinders pensionsformuer i perioden 2008-2010 er på 300.000 kr.

 

Forskellen er endnu større i kommunerne nord for København. Her udgør kvindernes pensionsformuer kun mellem 59 og 67 pct. af mændenes. Forskellen mellem pensionsformuerne er størst i Hørsholm og mindst i Albertslund. Forsikring & Pensions undersøgelse viser, at forskellen mellem pensionsformuerne ser ud til at være mindst i kommuner, hvor der er mange familier med mellemindkomster. 

 

Når der er så stor forskel på pensionsformuerne, kan det skyldes, at mændene har en højere indkomst og generelt interesserer sig mere for pension. Det kan også skyldes, at det bedst kan betale sig for et ægtepar at sætte pension ind til den højest lønnede pga. fradragene.


Kvinder risikerer at stå dårligt økonomisk

Et ægtepar tager som udgangspunkt hver sin pension med sig ved en skilsmisse, med mindre man har tegnet en ægtepagt. Derfor risikerer mange kvinder at stå dårligt økonomisk efter en skilsmisse.

 

I to ud af de tre kommuner med størst forskel i pensionsformuer er der samtidig høje skilsmissetal. F.eks. har Gentofte Kommune landets næsthøjeste skilsmisserate. Ser man på de 50-64-årige, så er 15 pct. sandsynlighed for, at de bliver skilt. Det skal holdes op imod landsgennemsnittet på 10 pct.

 

Derfor er det vigtigt, at kvinder sikrer sig til deres pensionisttilværelse. Især fordi kvinder lever længere end mænd og derfor har brug for, at pensionsmidlerne strækker sig over længere tid.

 

Som du kunne læse i sidste nummer af AP Update, så kan kvinders barselsorlov også have økonomiske konsekvenser for pensionsopsparingen. Et par års barsel kan betyde flere tusinde kroner mindre i måneden, når man går på pension. 

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: