14. marts 2011

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Rekordhøj vækst og solidt afkast

AP Pension har fået et flot årsresultat, bl.a. er afkastet det højeste og omkostningsprocenten den laveste blandt de kommercielle selskaber. Læs AP Pensions pressemeddelelse her.

"AP Pension har fået et særdeles godt årsresultat. Vi har fået høj kundevækst og et solidt finansafkast. Vi har styrket vores reserver, og samtidig har vi givet vores kunder markedets højeste depotrente," udtaler adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.

 

I 2010 har AP Pension

  • den største vækst
  • det næsthøjeste afkast
  • de mest solide reserver
  • den laveste omkostningsprocent

blandt de kommercielle pensionsselskaber.

 

AP Pension har også

  • den højeste depotrente og       
  • de mest tilfredse kunder

Vækst

Afkast

Bonusgrad

Omkostninger

42,7% 9,8% 7,0% 2,5%


Kunderne indbetaler over 5 milliarder

For fjerde år i træk har AP Pension fået særdeles flot vækst. Målt i bruttopræmier er der tale om en stigning på 42,7 pct. i forhold til sidste år. Bag tallet ligger der en vækst i løbende præmier på 6,9 pct., hvilket skal ses i forhold til et generelt faldende marked, og en fordobling af engangspræmierne i forhold til året før. Med væksten i 2010 har AP Pensions bruttopræmier passeret 5 mia. kr. I 2002 rundede præmieindbetalingen 1 mia. kr. I løbet af ni år er der således sket en femdobling af kundernes indbetalinger.

 

"Vi oplever, at vores kunder - nye som gamle - er glade for vores pensionsprodukter, hvor de kan kombinere markedsrente med gennemsnitsrente," siger Søren Dal Thomsen. "Og kunderne lægger vægt på, at vores vigtigste mål som kundeejet pensionsselskab er at skabe resultater for dem. Vi er uafhængige af andre interesser end netop kunderne."

 

Solidt finansafkast

I løbet af 2009 og 2010 stabiliserede investeringsmarkederne sig og skabte grobund for kursstigninger, hvilket AP Pension har fået fint udbytte af. Årsresultatet viser investeringsafkast på 15,4 pct. i markedsrente og 9,8 pct. i gennemsnitsrente. "De solide investeringsafkast er et resultat af en målrettet strategi. Afkastet er så godt, at vi har kunnet fastholde samme høje depotrente på 4,7 pct. som sidste år, og samtidig har vi kunnet styrke vores reserver," udtaler Søren Dal Thomsen.

 

Investeringsafkast 2001 og 2010

2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
 9,8% 
 8,3% 
 -6,4% 
 3,8% 
 4,7% 
 16,4%
 13,4% 
 9,9% 
 2,2% 

 -2,4%

 

Det akkumulerede afkast over 10 år er 75,0 pct. Det svarer til en forrentning på 5,8 pct. p.a.

 

Overskud

Årsregnskabet for 2010 viser et overskud på 463 mio. kr. Heraf henlægges 339 mio. kr. til de kollektive reserver. Overskuddet før skat er herefter 124 mio. kr.

 

Reserverne vokser

Ved årets begyndelse havde AP Pension en bonusgrad på 6,3 pct. I kraft af det solide investeringsafkast har AP Pension i 2010 styrket sine reserver, så bonusgraden nu er vokset til 7,0 pct. ”Det er betryggende, at vores reserver igen har en størrelse, så vi har noget at stå imod med, hvis der kommer uro på finansmarkederne,” siger Søren Dal Thomsen.

 

Lave omkostninger

AP Pensions omkostningsnøgletal blev 2,5 pct. og dermed endnu lavere end sidste år, hvor det var 3,6 pct. Den meget lave omkostningsprocent hænger dog sammen med de høje engangsindbetalinger.

 

Fint afkast i markedsrente

De mange kunder i AP Pension, der har pensionsopsparing til markedsrente, har i 2010 i gennemsnit opnået et afkast på 15,4 pct. ”Allerede efter to år har de fleste kunder genvundet de tab, de led under finanskrisen,” slutter Søren Dal Thomsen.

Som tabellen nedenfor viser, ligger afkastene i markedsrente mellem 7,3 pct. i lav risiko og 17,8 pct. i meget høj risiko.

 

Markedsafkast 2009-2010 2010 2009
Lav risiko (25% aktier) 7,3% 13,4%
Mellem risiko (50% aktier) 10,5% 20,0%
Høj risiko (75%aktier) 13,3% 25,3%
Meget høj risiko (100% aktier) 17,8% 30,0%

 

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: