
”Når der absolut skal sættes en begrænsning for kundernes pensionsindbetaling, så er det her ikke så slemt som de planer, der ellers var fremme,” udtaler adm. direktør Søren Dal Thomsen og minder om, at de politiske udmeldinger før valget lagde op til et fast loft for pensionsindbetaling. En nedsættelse af loftet til 55.000 kr. er til at forklare kunder og også til at administrere, mener Søren Dal Thomsen, men fortsætter så: ”Det rokker ikke ved vores grundlæggende holdning om, at det er sundt at spare op og derfor ærgerligt, når der sættes begrænsninger for opsparing.”
Regeringen foreslår, at loftet for indbetaling til ratepension med fuldt skattefradrag nedsættes fra 100.000 kr. til 55.000 kr. Til gengæld sker der ingen ændring for indbetaling til livrentepension. Her kan kunderne fortsat indbetale, så meget de vil, og få fuldt skattefradrag. Dog kun, hvis der er tale om en livsvarig livrentepension, ikke hvis den løber i et begrænset antal år.
Beregninger viser, at det nye pensionsloft rammer ca. 225.000 danskere, som fremover bliver tvunget til at sammensætte deres pensionsopsparing af rate- og livrentepension. AP Pension forventer, at langt de fleste kunder, der har indbetalinger over 55.000 kr., automatisk vil overføre den overskydende del til livrentepension.
I regeringens forslag til finanslov indgår også, at investeringsomkostninger ikke længere skal kunne fratrækkes, før der beregnes skat af finansafkastet. Konsekvensen bliver, at hver enkelt kunde vil opleve en skærpet beskatning af det afkast, der tilskrives opsparingen.
Eksempel:
10.500 kr. bruttoafkast
- 500 kr. investeringsomkostninger
= 10.000 kr. nettoafkast
- 1.500 kr. skat (PAL)
= 8.500 kr. afkast efter skat
I eksemplet får en kunde 10.500 kr. i afkast af sin pensionsopsparing. Investeringsomkostninger på 500 kr. fratrækkes, før der bliver trukket 15 pct. i skat (såkaldt PAL). Hvis det står til regeringen, skal investeringsomkostninger fremover ikke kunne fratrækkes før skat. Så skal skatten beregnes af 10.500 kr. dermed skal kunden i eksemplet betale 75 kr. mere i skat. Umiddelbart er der tale om beskedne beløb, men ved høje opsparinger og set over et langt forløb viser beregninger, at det kan summe op til over 100.000 kr., som kunden mangler i sin opsparing.
Hidtil har sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiver været skattefrie for medarbejdere. Nu vil regeringen ophæve skattefriheden. En sundhedsforsikring koster typisk 1.650 kr. En medarbejder, der betaler topskat, vil typisk skulle betale ca. 900 kr. i skat for at beholde sin sundhedsforsikring. Skatten er ca. 700 kr., hvis medarbejderen kun betaler bundskat.
Regeringens beregninger viser, at man forventer, at ændringerne, der gælder pensionsopsparing samlet vil indbringe omkring to mia. kr. i skatteprovenu. ”Det er mange penge, pensionskunderne må undvære, og det er hvert år,” slutter Søren Dal Thomsen.
