Pensionsselskaber indfører kursværn

Flere pensionsselskaber har meldt ud, at de har indført kursværn og i den sammenhæng også nedsat depotrenten for resten af 2008. De udmeldte kursværn er typisk på 5 pct., men der har også været eksempler på både 10 pct. og 15 pct.

Men hvad er et kursværn, og hvordan fungerer det i praksis?

Kursværn kan kun komme på tale i traditionel pensionsopsparing med garanterede ydelser, ikke i markedsrenteprodukter som f.eks. AP NetLink i AP Pension.

Ved kraftige kursfald, som vi har oplevet i efteråret 2008, kan der opstå den situation for et pensionsselskab, at værdien af aktiverne – dvs. aktier, obligationer, ejendomme mv. – bliver lavere end værdien af kundernes depoter, der skal dække de fremtidige pensioner. Dermed er der opstået et tab, som kundefællesskabet må betale.

Pensionsselskabet kan så håbe på, at investeringsmarkedet retter sig, og tabet forsvinder af sig selv, men indtil det måtte ske, kan selskabet vælge at indføre et kursværn. Ifølge regler fra Finanstilsynet må et selskab først indføre kursværn, når reserverne er brugt op. Hvis man som kunde i den situation vil flytte sin opsparing til et andet pensionsselskab, får man en regning. Der bliver f.eks. fratrukket 5 pct. af opsparingen, svarende til kundens andel af det fælles tab. Uden kursværn kunne kunden stikke af fra tabet og lade de andre kunder betale regningen. Så formålet med et kursværn er grundlæggende at forhindre denne situation.