Pensionspenge i dansk landbrug

I Australien, USA og Sydamerika har investeringsbanker og kapitalfonde allerede fået øje på landbrugsjord som investeringsobjekt. I Danmark er landbrugsjorden stadig ejet af landmændene. Men hvor længe? En ændring af landbrugsloven har åbnet mulighed for, at eksterne investorer kan købe danske landbrugsbedrifter.

Fremtrædende økonomer peger på, at det er fornuftigt at trække dansk landbrug i den retning. Kapitalkravene for at drive moderne landbrug er så store, at landmændene i et eller andet omfang må opgive deres selvstændighed. Som det er nu, bliver landbrugets gæld større og større år for år.

Vil pensionsselskaberne investere i jord?

Spørgsmålet om ny kapital til dansk landbrug er blevet aktualiseret af en analyse fra Nykredit, hvor man efterlyser alternative finansieringskilder til at styrke det trængte landbrug. I analysen peger man på danske pensionsselskaber som mulige investorer. Men er overhovedet det interessant for pensionsselskaber at investere i landbrugsjord?

"Rent strategisk vil det være superinteressant for et pensionsselskab som AP Pension at investere i landbrugsjord," udtaler adm. direktør Søren Dal Thomsen. "Men lige nu anser vi det ikke for realistisk at købe op i Danmark. Prisen på dansk landbrugsjord er for høj. Men prisen vil falde, og når den en dag rammer det niveau, den faktisk er værd, vil det være oplagt for os at investere. Skal vi gå ind i det, skal vi have et afkast på 5 pct. plus inflationssikring."

Priserne skal falde

Søren Dal Thomsen føjer til, at jordpriserne lige nu er så høje, at det næsten er umuligt for danske landmænd at finansiere en landbrugsejendom.  Og priserne er endda faldet væsentligt. Siden 2008 med omkring 35 pct. Ifølge Nykredits analyse vil det nuværende prisniveau give en forrentning på ca. 3,25 pct. for en investor, der lægger 10 mia. kr. på bordet og bliver den glade ejer af 67.000 hektar landbrugsjord. Så priserne skal falde noget, før afkastet runder de 5 pct.