28. september 2009

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Pensionsloft går stik imod anbefalinger

S og SF's forslag om et pensionsloft går stik imod både Velfærdskommissionens og Skattekommissionens anbefalinger. Det vil forhindre mange i at spare nok op til pension.

S og SF har i deres fælles skatteudspil foreslået et loft for alle pensionsindbetalinger på 100.000 kr. Det er en væsentlig stramning i forhold til det loft, der indføres den 1. januar 2010 som led i den nye skatteaftale. Her gælder loftet kun indbetalinger til ratepension, mens indbetalinger til livsvarig pension og kapitalpension holdes udenfor. Regerings skatteaftale har mødt væsentlig modstand fra pensionsbranchen, men den ligger nogenlunde i tråd med de anbefalinger, der kom fra Velfærdskommissionen for fire år siden, og de anbefalinger, der i begyndelsen af 2009 kom fra Skattekommissionen. Det gør udspillet fra S og SF til gengæld slet ikke.

 

Velfærdskommissionen ønskede at danskere skulle spare mere op i livslange pensioner. Både for den enkelte og for samfundet er det vigtigt, at pensionen rækker hele livet, lød argumentet. Ellers er risikoen, at der kommer en stor gruppe meget gamle mennesker, der løber tør for pension og skal forsørges af det offentlige.

 

Skattekommissionen vurderede tilsvarende, at et pensionsloft ikke skulle gælde de livsvarige pensioner. På den måde vil et loft forhindre spekulation, men ikke forhindre at folk kan sikre sig en ordentlig dækning, når de går på pension.

 

Forslaget fra S og SF er i strid med begge kommissioners anbefalinger. Forsikring & Pension har beregnet, at bliver forslaget til virkelighed, vil det betyde, at pensionsopsparingen samlet reduceres med 14-15 mia. kr. Forsikring & Pension giver forslaget denne kommentar: "Forslaget om et skærpet loft er et slag mod opsparing, der er øremærket til forsørgelse i alderdommen. Pensionsopsparing aflaster de offentlige kasser, fordi flere kan forsørge sig selv i alderdommen. Samtidig sikrer de private pensioner staten en stabil indtægt, når pensionerne skal udbetales. Begge dele er vitalt, hvis vi skal ruste vores velfærdssamfund til de mange flere, der fremover går på pension."

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: