
Valgkanonerne er kørt i stilling, og blå og rød blok har for længst præsenteret hvert sit valgprogram i form af en plan 2020. Når man ser på konsekvenserne for folkepension, efterløn og opsparing til pension er de to blokkes planer er ret forskellige:
|
Blå blok |
|
| Rød blok |
|
Blå blok vil ændre på folkepension og efterløn, men ikke ændre på den beskatning, der gælder for pension. Efterlønsalderen og folkepensionsalderen skal gradvis hæves til hhv. 62 og 67 år. Desuden skal efterløn nedsættes til maks. tre år, og modregningsreglerne skærpes.
Rød blok tager udgangspunkt i "Fair Forandring" fra 2010. De vil ikke ændre på efterlønsordningen og folkepensionsalderen. Til gengæld vil Rød blok ændre det gældende skatteloft på 100.000 kr. for indbetaling til ratepension, så det kommer til at omfatte samtlige indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. Dermed også livsvarig livrente, som i dag er undtaget.
Senest er Radikale kommet med et forslag, der på en måde ligger midt imellem. Radikale har meldt ud, at de vil pege på Helle Thorning som statsminister, men det betyder ikke, at de er enige med Rød blok i punkterne nævnt ovenfor. Partiet har indgået en aftale med Blå blok om efter valget at gennemføre ændringer for folkepension og efterløn. Her er de helt enige med udspillet fra Blå blok. Men ligesom Rød blok vil Radikale også beskatte de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, og de er også enige med Rød Blok om, at der skal sættes loft over, hvor meget man må indbetale i pension med skattefradrag. Radikale sætter dog grænsen ved 150.000 kr. – altså noget højere end i Rød bloks plan. I Radikales forslag indgår også som et element i samme udspil, at grænsen for topskat skal hæves med 50.000 kr.
AP Update vil med vågent øje og øre følge udmeldingerne i valgkampen.
