14. november 2011

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen
Kategori: Investering

Pæne afkast i et svært marked

Efter første og andet kvartal kom AP Pensions livscyklusfonde dårligt ud af sammenligninger med andre selskaber. Nu er billedet vendt.

Analysebureauet Morningstar tager hvert kvartal temperaturen på pensionsselskabernes livscyklusprodukter. Det er den opsparingsform, hvor pensionsselskaberne vælger investeringer for kunderne og løbende tilpasser sammensætningen. Typisk er der mange aktier i starten, hvor kunden har mange år til pensionen. Tæt på pensionsalderen er de fleste aktier skiftet ud med obligationer.

 

Tabellen viser, hvordan selskabernes livscyklusfonde har klaret sig for kunder, der har 5 år til pensionering –  dels på den korte bane med afkast år-til-dato og dels med afkast over de seneste tre år. AP Pension har som det eneste selskab med 0,8 pct. opnået et positivt afkast for perioden år-til-dato og ligger fint placeret i sammenligningen over tre år.

 

5 år til pension:

   År-til-dato     3 år 
AP Pension 0,8% 4,7%
PFA -1,7% -
Nordea -1,8% 4,6%
SEB -2,2% 4,9%
Topdanmark   -4,1% 2,2%
Danica -4,3% 5,7%
Gennemsnit -2,2% 4,4%

Kilde: Morningstar


I de øvrige målinger, hvor Morningstar ser på kunder med 10, 15, 20 og 30 år til pensionering, har AP Pension klaret sig tilsvarende godt. Her er målingen med 20 år til pension.


20 år til pension:

    År-til-dato   3 år
AP Pension -5,4%  4,2% 
PFA -7,0% -
Nordea -6,6% 4,0%
SEB -6,0% 3,8%
Topdanmark -7,4% 1,5%
Danica -8,3% 4,0%
Gennemsnit    -6,8% 3,5%

Kilde: Morningstar

I puljen med 20 år til pension har alle selskaber negative afkast for år-til-dato. Det drejer sig om aktietunge fonde, der tydeligt er ramt af årets kursfald. AP Pension har dog fået det mindst dårlige afkast. Ser man på forrentning over tre år, ligger AP Pension med 4,2 pct. bedst i sammenligningen i denne aktietunge fond.


”På afkast år-til-dato lå AP Pension efter 1. og 2. kvartal af 2011 dårligst i næsten alle sammenligninger,” konstaterer investeringschef Erik Hallarth, AP Pension. ”Ved udgangen af tredie kvartal er billedet næsten vendt på hovedet. Vi kommer flot ud af mange sammenligninger. Det viser tydelig, at man skal passe på med at konkludere på korte perioder. Investeringer i pensionsopsparing skal ses over et langt forløb,” slutter Erik Hallarth.

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: