På vej mod valget

Den politiske stemning er spændt til bristepunktet. Der kommer et valg, men hvornår? Valgkanonerne er kørt i stilling, og blå og rød blok har præsenteret hvert sit valgprogram i form af en plan 2020, der skal bringe dansk økonomi ind på det rette spor og sikre, at Danmark også om mange år bliver ved at være et velfærdssamfund.

De to blokkes planer er ret forskellige, og når man ser på konsekvenserne for pensionsopsparing, er der heller ikke mange lighedspunkter:

Blå bloks plan

Blå blok vil ændre på folkepension og efterløn, men ikke ændre på den beskatning, der gælder for pension. Blå blok vil fremskynde Velfærdsaftalen fra 2006, hvor det blev det aftalt, at folkepensionsalderen og efterlønsalderen gradvis skulle sættes op med to år. Efterlønsalderen skulle hæves fra 60 til 62 år fra 2019 til 2022, og folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år fra 2024 til 2027. Med Blå bloks forslag fremrykkes forhøjelserne med fem år, således at efterlønsalderen hæves fra 2014 og folkepensionsalderen fra 2019.

For efterlønsordningen er det Blå bloks plan gradvis at forkorte perioden fra 5 til 3 år og stramme reglerne for modregning. Som det er nu, modregnes der for al pension, hvis man starter, når man er 60 år. Venter man, til man er fyldt 62 år, sker der kun modregning, hvis man får en løbende pensionsudbetaling. I Blå bloks forslag kan man kun få efterløn i tre år, og der sker altid modregning for pensionsformue Samtidig skærpes selve modregningen.

Blå blok skønner, at den samlede aftale vil styrke den offentlige saldo med 18 mia. kr. og give en merbeskæftigelse på 65.000 personer i 2020.

Rød bloks plan

Rød blok tager udgangspunkt i "Fair Forandring" fra 2010. Planen inkluderer ikke nogen ændring af efterlønsordningen og folkepensionsalderen. Pengene skal komme fra øget beskatning af pensionsopsparingen.

Rød blok vil udvide det gældende loft på 100.000 kr. for fradragsberettiget indbetaling til ratepension til at omfatte samtlige indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetaling. Dermed rammes også livsvarig livrente, som man i dag kan indbetale ubegrænset til med fuldt skattefradrag.

De to andre elementer i Rød bloks plan er at afskaffe skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og indføre en aktieomsætningsafgift. Sidstnævnte vil ramme pensionsselskabernes køb og salg af danske aktier og dermed  kundernes afkast.

Rød blok skønner, at loftet for pensionsindbetaling vil give et provenu på mellem 2,1 og 6,5 mia. kr., og at beskatning af sundhedsforsikringer vil give 700 mio. kr. Aktieomsætningsafgiften forventes at give et provenu på 4 mia. kr. I alt forventer Rød blok, at ændringerne på pensionsområdet vil give et provenu på mellem 7 og 11 mia. kr.

Begge blokkes forslag ændrer på vilkårene for pensionsopsparing. På den ene side berøres samspillet med de offentlige ydelser og på den anden side fremrykkes pensionsbeskatningen delvist.

Loftet kan ramme helt skævt

I en kommentar til Rød bloks plan siger adm. direktør Søren Dal Thomsen, at AP Pension ikke er tilfreds med, at pensionsopsparingen skal være finansieringskilde for andre velfærdsydelser. Han advarer mod beslutninger, hvor to plus to kun giver tre. Om loftet for indbetaling siger han: ”Vi er bange for, at et generelt loft over pensionsindbetaling kommer til at ramme skævt. Det kan ramme dem, som er unge i dag og har rigeligt med udgifter til børn og bolig, og som derfor ikke kan give pensionsopsparingen fuld skrue. Når de nærmer sig 50, får luft økonomisk og vil prøve at indhente det forsømte på pensionsopsparingen, så banker de hovedet mod loftet og må se sig om efter andre opsparingsmuligheder. Konsekvensen bliver, at mange vil får det økonomisk svært, når de går på pension. Det er da helt skævt!”

AP Update vil følge den politiske udvikling og holde sine læsere opdateret.