
Der er godt nyt til kunder, der har en behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring. Indtil nu har det nemlig været et krav, at alle skadeanmeldelser til speciallægehjælp skulle underskrives af den forsikrede.
Underskriften har været nødvendig for, at Mølholm Forsikring kunne indhente yderligere helbredsmæssige oplysninger om den forsikrede hos læger, andre forsikringsselskaber osv.
Disse oplysninger indhenter Mølholm Forsikring ikke længere, og derfor skal skadeanmeldelsen til speciallægehjælp ikke skrives under mere. Det gør det lettere at udfylde skadeanmeldelsen.
Mølholm Forsikring er i gang med at ændre forsikringsbetingelserne og blanketten til skadeanmeldelse, så den passer til denne ændring. Læs mere om behandlingsforsikringen her.
Ofte stiger priserne på behandlings- eller sundhedsforsikringer hvert år for at tilpasse udgifterne til behandling eller andre skadesforløb til indtægterne. Men i 2012 vil prisen for en behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring være den samme som for 2011.
