13. oktober 2011

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Ny regering: Hvad betyder det for din pension?

Det nye regeringsgrundlag vil få betydning for pensionsområdet. Pensionsindbetalinger, sundhedsforsikringer og efterlønnen vil blive berørt.

 

Da den ny regering trådte til for et par uger siden, blev Danmark præsenteret for et regeringsgrundlag, som får konsekvenser på pensionsområdet. I spil er først og fremmest størrelsen af indbetalinger til pension, sundhedsforsikringer og efterlønnen.

 

Loft på indbetaling til pension?

Regeringen er endnu ikke kommet med konkrete udmeldinger, men de overvejer at indføre et loft på indbetalinger til pension. Det vil sige, at man ikke længere vil kunne fradrage sine indbetalinger over et vist beløb. Der er forskellige modeller i spil, bl.a. foreslår S og SF at lægge loft på indbetalinger over 100.000 kr., mens de radikale foreslår, at det skal ligge på 150.000 kr.

 

Ændringer for efterløn og folkepension

Regeringen har også besluttet at gennemføre den efterlønsreform, som blev præsenteret tidligere i år. Det kommer bl.a. til at betyde, at:

  • efterlønsalderen vil blive sat gradvist op fra 2014, og folkepensionsalderen fra 2019. 
  • efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år.
  • efterlønnen bliver mindre, jo større pensionsopsparing du har.

 

Sundhedsforsikringer skal beskattes

I regeringsgrundlaget står, at regeringen vil fjerne skattefradraget for sundhedsforsikringer. Det betyder, at medarbejdere, der har en sundhedsforsikring gennem deres arbejdsgiver, skal betale skat af forsikringen. Regeringen har endnu ikke præsenteret et nærmere indhold, eller hvornår det vil gælde fra. AP Update følger udviklingen.

 

Er du i tvivl om, hvilke konsekvenser ovenstående har for dig som kunde i AP Pension, så er du meget velkommen til at kontakte AP Pension på 3916 5000. Du kan også følge med i AP Update om nyt fra skatte- og lovgivningsområdet.

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: