
|
"Der er mange, der mener, at pensionsforsikring er meget svært at forstå. Men nu har vi i AP Pension udviklet en livsguide på nettet, hvor vi gør det svære mere enkelt. Her kan man få svar på de fleste spørgsmål. Det er så direkte og så levende præsenteret, at alle kan forstå det," siger adm. direktør Hans Boye Clausen. Livsguiden er et interaktivt værktøj med lyd og billeder, der letforståeligt fortæller om pension og forsikring med udgangspunkt i brugerens livssituation. Adressen er www.aplivsguiden.dk
"Mange af vores kunder er i tvivl om, hvordan deres pension skal investeres. Vi giver dem det råd, at investeringen af pensionen skal tilpasses alder, arbejdssituation og familieforhold. I starten er det klogt at have mange aktier, men jo tættere man er på pensionsalderen, jo mere skal aktieandelen mindskes," siger Hans Boye Clausen.
På AP Livsguiden kan man læse om investering af pensionsopsparingen og om valgmuligheder: Vil du selv investere din pension? Eller vil du have dit pensionsselskab til at hjælpe dig? Og hvad er fordelene og ulemperne ved den ene investeringsform frem for de andre?
Der er mange situationer i ens liv, som har betydning for en pensionsordning. Man bliver gift, man får børn, man køber hus, måske bliver man også skilt, og til sidst flytter børnene nok hjemmefra. Hvordan skal man være forsikret i de faser af livet? Det giver AP Livsguiden svar på.
"Har man brug for et overblik over muligheder i forbindelse med pension og forsikring, eller er man blot nysgerrig, så vil jeg anbefale, at man klikker ind på www.aplivsguiden.dk," slutter Hans Boye Clausen.
Yderligere oplysninger: Adm. direktør Hans Boye Clausen telefon 3916 5000 mobil 2027 8237 |
