Nem adgang til hurtige svar
Som ansvarlig for virksomhedens pensionsordning bliver du sikkert spurgt om en del: Er pensionsordningen tidssvarende? Er de ansatte dækket godt nok ind? Er de tilfredse med samarbejdet med AP Pension?
Her på siden kan du få overblik over, hvordan du bliver holdt ajour og finder svarene, både til dig selv og til de ansatte.
Deltag på seminarer og konferencer
Når vi holder konferencer og seminarer om aktuelle emner, er du inviteret med uden beregning. Her får du inspiration og ny viden inden for områder, der kan gavne virksomhedens ansatte i forhold til deres egen situation og i forhold til pensionen.
Inspirationsmøderne bliver annonceret gennem vores elektroniske nyhedsbrev AP Update.
Evaluering af pensionsordning og samarbejde
Vi indkalder jævnligt til statusmøder og gennemgår jeres pensionsordning for at tjekke, at den er tidssvarende og ikke mindst konkurrencedygtig. Der bliver fulgt op på administrative rutiner, og har vi udviklet nye initiativer, der gør dit arbejde som pensionsansvarlig nemmere, bliver du også præsenteret for dem. På mødet bliver du også holdt ajour med evt. ændringer i lovgivning og regler.
Et godt samarbejde kræver dialog og åbenhed. Derfor arbejder vi med evalueringer og kundemålinger, så vi kan rette op på ting, der evt. ikke fungerer. Før hvert statusmøde modtager du et evalueringsskema, som både du og de ansatte kan svare på. Resultatet indgår som en del af statusmødet. Alle målinger foregår online og er hurtige at besvare. Hvis du har spørgsmål mellem disse evalueringer, skal du ikke holde dig tilbage, men kontakte din rådgiver. Vi har en fælles interesse i, at tingene bliver løst her og nu.
Værktøjer til dine medarbejdere
Alle ansatte har via internettet adgang til deres individuelle pensionsordninger. Her kan de bl.a. se deres forsikringsdækninger, depoter og prognoser for opsparingen. Alle medarbejdere har adgang til personlig rådgivning, så de kan få den individuelle løsning, der passer bedst til deres liv her og nu.
Vi stiller flere forskellige værktøjer til rådighed, så medarbejdere hurtigt kan få svar på basale pensionsspørgsmål. Se bl.a. Livsguiden og Pensionstjek.
Nyhedsbreve og kundemagasin er også en del af pakken, ligesom vi afholder seniorkurser for medarbejdere, der er på vej mod pensionen. Se mere om, hvilke muligheder ansatte har for hurtige svar her.
Du får overblik over priser og ydelser hvert år
Er virksomheden med i en risikogruppe eller en risikopulje, modtager I hvert år et risikoregnskab. Dette viser indtægter, udgifter, årets resultat og hvilke konsekvenser, resultatet har for jeres ordning. Hvert år i december får I også et brev med angivelse af nye priser og ydelser på solidariske forsikringsdækninger.
Du kan læse mere om fælles risikopuljer og selvstændige risikogrupper i AP NetLink her.
Hold dig opdateret om pension og forsikring
AP Update er et nyhedsbrev, hvor du får alle relevante nyheder om pension og forsikringer. Du kan tilmelde dig i banneret forneden på denne side, eller du kan komme til AP Update her.
To gange om året får du magasinet Apropos, der tager aktuelle temaer under behandling. Her går vi bag om både tal og begreber. Via artikler og interviews får du et indblik i, hvordan andre ser på, udnytter og arbejder med pension.
Får du brug for din forsikring
Bliver en medarbejder ramt af sygdom, er hurtig afklaring en forudsætning for hurtig behandling. På vores hjemmeside er der en enkel og brugervenlig guide, som medarbejderne blot skal følge for at få hurtig hjælp. Er en medarbejder i tvivl om, hvilke forsikringer der er tegnet, giver pensionsinfo.dk det nødvendige overblik.
Kunderne ejer AP Pension
AP Pension er ejet af kunderne og dermed også af dig. Det er en stor fordel for dig, da hverken aktionærer eller banken skal have en bid af din pension. Det giver ekstra opsparing til dig, hvor meget ekstra kan du beregne her.
Har du en pensionsordning eller en forsikring hos AP Pension, har du automatisk medbestemmelse. Ved at give din stemme til kende kan du pege på, hvem der bedst varetager dine og andre kunders interesser. Læs mere om demokrati her.
Værd at vide om pension
Her har vi samlet alle væsentlige oplysninger om pension, forsikring, regler, lovgivning og mange andre nyttige informationer. Find oversigten her.
| Hvor god var denne information? | ||||||
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
| Meget dårlig | Meget god | |||||










