
Årets første måned startede med at boble af begejstring, men derefter vendte stemningen på de internationale markeder og blev decideret negativ. Den negative tendens varede resten af måneden, og her i begyndelsen af februar er de internationale aktiemarkeder nede med 5-10 pct. i forhold til niveauet ved årets begyndelse.
Der er primært to årsager til den negative stemning på de internationale aktiemarkeder. Den ene er, at aktiekurserne kan være kommet for højt op i forhold til virksomhedernes indtjening. Den anden er stor offentlig gæld. Det gælder især Grækenland, men også andre EU-lande som Spanien, Irland og Portugal er kommet i fokus. Grundlæggende handler det om, at man frygter, at der også i udviklede, europæiske lande er risiko for statsbankerot.
Der er ingen tvivl om, at de massive offentlige hjælpepakker, som vi har oplevet verden over, var nødvendige for at få gang i hjulene og komme bare nogenlunde igennem den økonomiske nedtur, men når det kommer til stykket, er der en regning, der skal betales. Og det kan blive vanskeligt for lande, som allerede før krisen havde en stor offentlig gæld - som f.eks. Grækenland.
Sortseere vil mene, at tilbagebetalingen af de store offentlige underskud enten vil være umulig for visse lande, eller at det vil medføre mange års økonomisk smalkost, hvor man ikke kan hæve forbruget, fordi man skal afdrage på lån. Grækenland står allerede nu i en situation, hvor der vil ske nedskæringer i den offentlige sektor, og hvor lønninger vil blive sat markant ned.
Ser man lidt lysere på situationen, kan man konstatere, at den politiske indsats rent faktisk hjulpet væksten i gang i mange lande. Det giver regeringerne mulighed for gradvist at bremse hjælpepakker og skattelettelser og bringe den offentlige økonomi tilbage til før-krise-niveau.
Det bliver spændende at følge udviklingen de kommende måneder.
