25. januar 2011

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Misvisende sammenligning i Berlingske

Berlingske Business sammenligner livscyklusfonde, som er helt forskellige, og giver dermed et skævt billede af kundernes muligheder for afkast.

Berlingske Business bragte mandag den 24. januar en sammenligning af afkast i livscyklusfonde. Under overskriften ”Her er selskabernes afkast i denne type pensioner” sammenlignes en udvalgt fond fra fem forskellige pensionsselskaber på lav, moderat og høj risiko, hvor Morningstar angives som kilde.

Sammenligningen er desværre misvisende.

AP Pensions produkter har et betydeligt bedre afkast, end det fremgår af artiklen. Se tabellen nedenfor.

 

Fond Afkast i artiklen Korrekt afkast
Lav risiko 7,5% 7,3%
Mellem risiko 7,5% 10,7%
Høj risiko 7,5% 13,5%



”Det er beklageligt, når aviser forfalder til at bringe hurtige sammenligninger af resultater og investeringsfonde uden at tage hensyn til, om sammenligningsgrundlaget er rimeligt. For AP Pension i dette tilfælde ekstra ærgerligt, når vi rent faktisk har gode resultater,” udtaler adm. direktør Søren Dal Thomsen.

Afkastene kan i øvrigt findes i Morningstars netop offentliggjorte analyse af markedsrenteprodukter og kan desuden ses her.

25. januar 2011, kl. 13:55
Cliff Præstegaard:
"Rigtig god information"
25. januar 2011, kl. 14:17
Peter Lindegaard :
"Sådan. AP. Undrede mig over Jeres dårlige placering"
25. januar 2011, kl. 14:29
g.henriksen:
"Lad dem dementere deres tal!"
25. januar 2011, kl. 14:30
Niels Bisgaard:
"Man kan faktisk ikke sammeligne fondene alliegevel, da investeringsrisikoen ikke er ens i selskaberne. Om AP er dårlig eller bedre end andre,har jeg svært ved at forholde mig til. Alle kan jo fremvise sig selv som bedst,enten på 1, 3, 5, 7, 10, 15 eller 20 år. Det man kan forholde sig til, er hvad det koster at være kunde hos leverandøren, desværre er der for få, der har fokus på den samlede pris."
25. januar 2011, kl. 15:34
Mogens Havnsøe:
"Hvis de bringer et dementi, så må vi jo ty til læserbreve, for at få rettet op på fejlen."
26. januar 2011, kl. 23:10
Sanne Thomsen:
"Jeg er enig med Niels Bisgaard. Vis os hvad det koster at være kunde :o)"
1. februar 2011, kl. 17:13
AP Pension:
"Hej Niels Bisgaard. Du har ret i, at man ofte kommer ud for skæve sammenligninger. Men det passer da ikke, at der ikke er fokus på omkostninger. Der er ofte artikler om omkostninger i aviserne. Men de kan også være skæve, fordi det ikke giver mening at se på omkostninger isoleret. Høje omkostninger er normalt et udtryk for, at der er mange aktier i en fond. Når man sammenligninger fonde fra forskellige pensionsselskaber, er det vigtigste at kontrollere, at de rummer samme investeringsrisiko, ellers sammenligner man æbler og pærer. "
3. februar 2011, kl. 16:03
Kaj Trier Poulsen:
"Så er den gal - igen - igen!! Jeg har/havde en ganske positiv opfattelse af AP's formåen. Efter to omkostningssammenstillinger i Berlinske Business, hvor der sluttes det indtryk, at AP er noget omkostningstung opleves nu i den seneste udgivelse af Penge og Privatøkonomi et helt tilsvarende billede. Kunne det være relevant med en sammenstilling, hvor indtjening/afkast stilles i relation til omkostningsforbruget og måske risikoprofilen. Omkostningsbilledet bør vel ikke "stå alene"."
7. juni 2011, kl. 14:00
Don:
"Men hvorfor viser linken til Morningstar ikke omkostningerne? Den viser kun salgs og købs omkostninger. For eksempel har Danske Invest Bioteknologi administrations omkostninger. Men for det skal man kigge på en anden Morningstar link: http://www.morningstar.dk/dk/snapshot/snapshot.aspx?id=F0GBR04L0A&tab=5 Eller er det meningen man kan købe den fond igennem AP som en slags ETF uden administrations omkostninger?"
1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: