
Onsdag den 28. april fremsatte regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti lovforslag om udligningsskat for høje pensioner. Folketinget forventes at vedtage lovforslaget inden sommerferien.
Lovforslaget indeholder en række præciseringer i forhold til det aftalegrundlag, der blev præsenteret den 15. april.
Udligningsskatten træder i kraft den 1. januar 2011 og vil være helt udfaset i 2020. Udligningsskatten rammer primært personer, som i dag er over 55 år, og som går på pension inden for de næste fem år.
Lovforslaget om udligningsskat har følgende hovedpunkter:
Bundfradraget på 362.800 kr. gælder alle pensionsudbetalinger, dvs. summen af udbetaling fra firmapension, folkepension, ATP, private pensionsordninger og tjenestemandspension.
Udligningsskatten løber over ni år efter denne model:
|
|
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
|
Skattesats |
6% |
6% |
6% |
6% |
5% |
4% |
3% |
2% |
1% |
0% |
De fire første år gælder således den samme skattesats på 6 pct. Derefter aftrappes skatten med en procent om året. I 2020 er udligningsskatten helt udfaset.
1) A har en samlet pensionsudbetaling på 300.000 kr. Han ligger under grænsen for udligningsskat på 362.800 kr. Han skal kun betale bundskat af sin pension og bliver ikke berørt af udligningsskatten.
2) B har en samlet pensionsudbetaling på 400.000 kr. Han skal betale bundskat af sin pension plus 6 pct. af forskellen mellem 400.000 kr. og 362.800 kr. - nemlig 2.232 kr. om året, så længe udligningsskatten er 6 pct.
3) C har en samlet pensionsudbetaling på 600.000 kr. Han skal betale bundskat og topskat af sin pension og også udligningsskat. Hans ægtefælle har kun folkepensionens grundbeløb på 65.376 kr. Hendes pension er under grænsen på 121.000 kr., og derfor kan han ikke udnytte en del af hendes bundfradrag. Han skal således betale 6 pct. af 600.000 kr. - 362.800 kr. - 55.624 kr. = 10.895 kr. om året, så længe udligningsskatten er 6 pct. Hvis han ikke kunne udnytte sin kones bundfradrag, skulle han have betalt 14.232 kr. i udligningsskat.
|
|
Pensionsudbetaling |
Udligningsskat |
|
A |
300.000 kr. |
0 kr. |
|
B |
400.000 kr. |
2.232 kr. |
|
C |
600.000 kr. |
14.232 kr. |
