Langsigtet tænkning ønskes!

"Kunderne skal spille en større rolle i bankledelsernes fokus." Sådan lød de kloge ord fra en finansiel topdirektør på en international konference, jeg for nylig deltog i.

Interessant! Aktionærernes værdier varetages altså bedst, hvis man har fokus på kundernes interesser. Det var da på tide, at man indså det. Selvfølgelig skal man satse på overskud og tænke på sine aktionærer, men uden kunder ingen indtjening. Det er visionært og langsigtet netop at sætte kunderne i fokus. Tilsvarende må vi forvente, at vores politikere tænker på borgernes langsigtede interesser og ikke kun på at blive genvalgt.

Vi har i de sidste par år set skræmmende eksempler på, hvordan kortsigtet tænkning fik store finansielle institutioner til at kollapse. Det mest oplagte eksempel er amerikanske Lehman Brothers, som bukkede under og satte skred i en lavine, der udviklede sig til en global finansiel krise. De katastrofale dispositioner i finansverdenen skyldtes primært kortsigtede dispositioner på basis af lav rente og en naiv tro på, at det bare kørte derudaf.

Grækenland er et tilsvarende eksempel. Der er ingen tvivl om, at EU-garantien til Grækenland på 5.-6.000 mia. kr. er nødvendig for hele Europas velbefindende, men årsagen til, at det er gået så galt, er kortsigtet adfærd i form af lånefinansieret overforbrug. EU har for længst opstillet præcise krav til medlemslandene. Et af kravene er, at den offentlige gæld højst må udgøre tre pct. af bruttonationalproduktet, men det krav ventes kun tre af de 27 lande at kunne overholde i år.

Det er forstemmende at iagttage, hvordan virksomheder og stater ikke har tilstrækkelig styr på den finansielle risiko, de løber, og hvilke katastrofale konsekvenser deres dispositioner kan få for millioner af mennesker. Krisen har afsløret finansverdenens uansvarsvarlige bonusordninger. For politikere gælder det, at de ofte tænker kortsigtet. For en siddende regering er målet: Bevar magten! For oppositionen: Vind magten! Horisonten for politisk indsats går i bedste fald til næste valg.

Undtagelser er de situationer, hvor vi her i landet oplever fornuftig reformpolitik gennemført ved brede forlig. Og det sker alt for sjældent. Jeg vil gerne nævne to eksempler, hvor det er lykkedes at tænke visionært og langsigtet.

Indførelsen af arbejdsmarkedspensioner i Danmark er for mig at se et klart eksempel på en beslutning, som både var langsigtet og visionær. Det var ikke nogen let beslutning, men den gradvise indførelse af pensionsordninger til alle erhvervsaktive var genial, og ingen ville undvære dem i dag. Et andet eksempel er dannelsen af den store landbrugsorganisation "Landbrug & Fødevarer". Her er det samlede erhverv med tilknytning til landbruget gået sammen for at skabe bæredygtige løsninger med skyldig hensyntagen til klima og miljø.

Mit synspunkt er, at er man med i ledelsen af et land, en kommune, en virksomhed eller for den sags skyld en forening, har man en moralsk pligt til at varetage brugernes, kundernes eller borgernes langsigtede interesser. Er man til fals for kortsigtede gevinster for at opnå bonus eller for at tækkes vælgere, løber man fra sit ansvar. Konsekvensen er tillidsbrud og i yderste instans en finanskrise som den, der stadig kaster skygger ind over den vestlige verden.