Kig din pension efter i sømmene

Vores liv ændrer sig hele tiden, og derfor er det en god ide at tjekke, om din pensionsordning følger med din livssituation. Det er især vigtigt, at du tilpasser din ordning, inden du går på pension. Når du først er begyndt at få udbetalt din pensionsopsparing, er der nemlig ikke så mange muligheder for at ændre den.

Hvad skal du være opmærksom på

Du kan ændre din pensionsordning under hele opsparingsforløbet. Jo nærmere du kommer det tidspunkt, hvor du skal på pension, jo vigtigere er det dog at kigge din ordning efter i sømmene.

Du skal især være opmærksom på:

• Dine behov som pensionist
• Skattereglerne for pensioner
• Samspillet med offentlige ydelser som f.eks. folkepension
• Hvor fleksibel, du ønsker, din ordning skal være. Dvs. om du gerne vil kunne ændre din ordning, efter du er gået på pension.

Forneden kan du læse mere om nogle af de overvejelser, du kan gøre. Du kan også på ind på AP Pensions Livsguide, hvor du kan læse, hvad der er vigtigt for lige præcis dig.

På borger.dk kan du desuden læse meget mere om pension og efterløn.

Efterløn

Du får som hovedregel mindre udbetalt i efterløn, hvis du har en individuel pension eller en arbejdsmarkedspension. Det gælder, uanset om pensionen bliver udbetalt samtidig med din efterløn eller ej.

Hvis du opfylder toårs-reglen, kan du dog få en højere efterløn, fordi modregningen bliver mere lempelig. Læs mere om toårs-reglen her.

Folkepension

Afhængig af, hvornår du er født, kan du gå på pension, når du er 65 eller 67 år. På det tidspunkt kan du få udbetalt folkepension, som består af et grundbeløb og pensionstillæg. Grundbeløbet er på 65.376 kr. om året (tal fra 2010) før skat. Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis du har en større indtægt fra arbejde.

Pensionstillægget er målrettet de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. Enlige kan f.eks. få et tillæg på 67.896 kr. om året (tal fra 2010). Tillægget for dem, der er gift eller samlevende, er på 32.820 kr. om året (tal fra 2010).

Læs mere om folkepension her.

Tre typer pensioner

Der findes tre typer pension: Kapital-, rate- og livrentepension. Afhængig af din situation er der argumenter for og imod at vælge de forskellige pensionstyper. Meget afhænger f.eks. af, hvor høj din indkomst er. Rammer du det nye indbetalingsloft for ratepension på 100.000 kr., er det en god idé at supplere med en livrentepension. Og har du en lav indkomst, kan kapitalpension stadig være et fornuftigt valg, da den ikke bliver modregnet i folkepensionens pensionstillæg.

Du kan læse mere om de tre pensionstyper her.

Mulighed for ændringer efter du er gået på pension

Når du først er gået på pension og er begyndt at få din opsparing udbetalt, er det sværere at ændre din ordning. Men du har stadig nogle muligheder. Du har f.eks. mulighed for at ændre din ratepension til en livrentepension.

Livrentepension kan dog ikke ændres til en kapital- eller ratepension, og det gælder uanset, om du er gået på pension eller ej. Den er dermed mindre fleksibel, men samtidig yder den en tryghed, fordi man er sikret en månedlig ydelse, indtil man dør. Man kan samtidig sætte såkaldt begunstigede på sin livrente, som kan få udbetalt en del af opsparingen, hvis man dør.

En kapitalpension ændres til en rate- eller livrentepension.

Brug for hjælp? Kontakt din pensionsrådgiver

Vi anbefaler, at man gennemgår sin pensionsordning med sin rådgiver ca. hvert femte år, eller hver gang der sker større ændringer i dit liv. Men det er især vigtigt, at du får din ordning gennemgået 10-15 år, før du går på pension. Du finder din pensionsrådgiver her.