14. december 2010

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen
Kategori: Rådgiveren

Hvilken risiko tør du tage?

Hvis du har valgt at opspare din pension i markedsrente, er det vigtigt, at du tager stilling til, hvordan du vil have din opsparing til at vokse. AP Pension kan hjælpe, så du finder frem til den løsning, som du har det bedst med.

Indbetaling til pension er for mange danskere en af de største poster på budgettet. Men har du taget stilling til, hvordan du gerne vil have den skal vokse? Vil du helst gå med livrem og seler, eller er du parat til at tage en risiko?

 

Hvilken risiko har du det bedst med?

For at finde frem til den rette risikoprofil for dig, kan du overveje disse tre spørgsmål:

 

Hvordan vil du have det med, at din opsparing mister værdi på kort sigt?

Har du nok is i maven til, at din opsparing giver lave eller negative afkast i nogle år - men til gengæld høje i andre? Så er du formentlig mere risikovillig og parat til at investere i aktier, end hvis du ønsker en fast, men relativt lav rente tilskrevet hvert år.

 

Hvilket boliglån har du?

Hvis du har valgt et boliglån med variabel rente, har du taget en højere risiko, end hvis du har valgt et fastforrentet lån. Til gengæld har du også mulighed for at vinde mere på lang sigt. For pensionsopsparing gælder det samme princip som med boliglån.

 

Har du investeret før?

Hvis du er vant til at handle med aktier, har du formentlig oplevet perioder med tab og gevinst. Og så ved du, hvad det vil sige at løbe en risiko med din opsparing.

 

Hvor meget vil du involvere dig?

Næste skridt er at overveje, hvor involveret du vil være i investeringen af din pensionsopsparing. Her har du tre muligheder:

 

Vi vælger for dig

Hvis du ikke ønsker at involvere dig i din pensionsopsparing, kan du lade AP Pension vælge, hvordan din pensionsopsparing skal investeres. Her bliver der taget udgangspunkt i din alder og risikovillighed. Typisk vil du i starten få en opsparing med en høj investeringsrisiko, der bliver lavere, jo tættere du kommer på pensionsalderen. Helt konkret er der flest aktier i starten af dit opsparingsforløb og flest obligationer til sidst i forløbet.

 

Vi vælger sammen

Hvis du gerne vil følge din pensionsopsparing på lidt tættere hold, kan AP Pension sammensætte fonde med forskellig investeringsrisiko. Du vælger så den fond, der passer til din alder og risikoprofil.

 

Du vælger selv

Du kan også vælge selv at stå for investeringen af din pensionsopsparing. Du kan frit vælge mellem en lang række investeringsfonde, og du skal selv sørge for at tilpasse sammensætningen undervejs i dit opsparingsforløb.

 

Prøv AP Pensions investeringsguide

Når du har taget stilling til ovenstående, kan AP Pension guide dig frem til den løsning, der passer bedst til dig. Det er selvfølgelig noget, din pensionskonsulent hjælper dig med, men du kan også prøve AP Pension investeringsguide. Den finder du på appension.dk/investeringsguide.

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: