
Som kundeejet selskab er kundernes tilfredshed øverst på dagsordenen. De skal opleve en god kundeservice, når de er i kontakt med AP Pension.
"For at vi hele tiden har pulsen på kvaliteten af vores kundeservice, benytter vi os af forskellige undersøgelser. Både uvildige og egne undersøgelser," siger Christina F. Bustrup, kundeservicechef i AP Pension.
Den uvildige undersøgelse bliver foretaget af Aalund Business Research, som to gange årligt måler kundetilfredsheden i branchen. De kårer år efter år AP Pension som det selskab i branchen, hvor kunderne oplever den bedste service.
"Det er selvfølgelig et resultat, som vi er meget stolte af. Men vi har også brug for en mere konkret viden om vores kunders oplevelse af AP Pension, end den Aalunds undersøgelse giver os. Der er nogle områder, hvor vi har brug for at få en detaljeret viden om kundernes oplevelse. Derfor har vi i nogle år foretaget vores egne undersøgelser. Det kalder vi for AP Kundedialog," siger Christina F. Bustrup.
"I modsætning til Aalund Business Research spørger vi ikke kun beslutningstagere og pensionsansvarlige, men også vores slutkunder. Vi spørger bl.a. ind til, om de oplever os som fagligt kompetente, troværdige og hjælpsomme. Vores kunder giver os her nogle tilbagemeldinger, som vi bruger til at forbedre vores kundeservice. Det kan være alt fra telefonkontakt og rådgivning til skriftligt materiale og formidling. Med AP Kundedialog kan vi også se, hvordan de enkelte virksomheder vurderer os. Det betyder, at vi kan sætte målrettet ind, hvis der er områder, hvor vi kan gøre det bedre," udtaler Christina F. Bustrup.
"Hele pointen med AP Kundedialog er, at vi kan gå i dialog med den enkelte virksomhed på baggrund af resultaterne, hvis der er behov for det. Det kan vi ikke med Aalund Business Research," fortsætter hun.
Rigtig mange af AP Pensions kunder tager sig tid til at besvare det spørgeskema, de modtager. Og deres tilfredshed med AP Pension er generelt høj. Også deres vurdering af AP Pensions konsulenters faglighed og troværdighed ligger meget højt.
"Vores kunder er overordnet set meget tilfredse med AP Pension. Overordnet set vurderer de os til over 5, hvor 7 er den højeste tilfredshed. Og når det kommer til den løbende kontakt med os, så vurderer kunderne os til 5,5," fortæller Christina F. Bustrup.
Læs mere om kundernes tilfredshed med AP Pension her.
