Hvad betyder skattereformen for din pensionsopsparing?

Folketinget har vedtaget en reform af skattesystemet - også kendt som "Forårspakken 2.0". Reformen træder i kraft den 1. januar 2010 og har som bærende element en væsentlig lettelse af skatten på arbejde.

Reformen får konsekvens for de tre gængse pensionsformer, der typisk indgår i en pensionsordning: ratepension, livrentepension og kapitalpension. Der kommer et loft for indbetaling til ratepension på 100.000 kr., og bortfaldet af mellemskatten betyder, at kapitalpension rent skattemæssigt ikke længere er så attraktiv som før.

Pensionsopsparingens tre dele

En pensionsordning kan bestå af tre opsparingselementer. Skattereformen får konsekvens for alle tre: 1) ratepension og ophørende livrentepension, 2) livsvarig livrentepension og 3) kapitalpension.

1) Loftet på 100.000 kr. fra den 1. januar 2010 kommer til at gælde for indbetaling til ratepension og ophørende livrentepension. Udbetalingerne på en ratepension løber typisk 10 eller 20 år, og dør du inden udløb, får de efterladte den resterende kapital udbetalt. Ophørende livrentepension løber i modsætning til livsvarig livrentepension - se under punkt 2) - også kun et bestemt antal år, og den kan indeholde en garanti for udbetaling til efterladte. Dermed ligner de to pensionsformer hinanden.

Hvis du vil indbetale et højere beløb end 100.000 kr. og stadig kunne trække hele indbetalingen fra i skat, skal du efter den 1. januar 2010 vælge enten livsvarig livrentepension eller kapitalpension.  

2) Efter skattereformens ikrafttræden den 1. januar 2010 vil du stadig kunne indbetale et ubegrænset beløb med fuldt skattefradrag. Livsvarig livrentepension udbetales så længe, du lever. Som udgangspunkt er det en ren forsikring, og der er derfor ingen udbetaling til de efterladte, når du dør. Det er dog muligt at tilknytte en garanti for, at en del af opsparingen udbetales til efterladte. Denne garanti koster ca. 10 pct. af opsparingen. Det er tydeligvis politikernes mål at dirigere en del af pensionsopsparingen over på en livsvarig livrente, så den kommer til at fungere som et supplement til folkepensionen.   

3) Kapitalpension er ikke omfattet af loftet på 100.000 kr., så denne opsparingsform kan også bruges til at indbetale overskydende beløb. Der er dog en maksimumgrænse for indbetaling til kapitalpension. I 2010 er det 46.000 kr. I dag får du skattefradrag for indbetaling i bundskat og mellemskat, men ikke i topskat. Skattefradraget er ca. 44 pct. Fra den 1. januar 2010 forsvinder mellemskatten, og så kan du kun trække ca. 38 pct. af indbetalingen fra i skat, mens udbetalingen fortsat beskattes med en afgift på 40 pct. Umiddelbart er skattefordelen ved en kapitalpension dermed reduceret til et minus. Fordelen er imidlertid, at beskatning af rentetilvæksten på 15 pct. under opsparingen er væsentligt lavere end beskatning ved fri opsparing. Udbetalingsreglerne er også lempet, så du nu i højere grad selv kan styre, hvornår du vil have en kapitalpension udbetalt.

Anbefalinger og forslag

AP Pension anbefaler, at du maksimerer sine indbetalinger på ratepension i 2009, hvor der ikke er noget loft for indbetaling. Fra 2010 anbefaler AP Pension, at du vælger livsvarig livrente til pensionsindbetalinger over 100.000 kr. Livrentepension har længe ført en tilbagetrukket tilværelse, men er nu blevet moderne igen. Det er der flere grunde til. Den væsentligste er, at vi lever længere og længere, og at vi også de sidste år af vores liv gerne vil have noget at leve af. AP Pensions anbefaling til en god pensionsordning er, at den rummer en ratepension og en livsvarig livrentepension - og også gerne en kapitalpension:

• En kapitalpension, så du har en sum at starte med
• En ratepension, så du har en fast udbetaling et antal år
• En livrentepension, så du har mere end folkepensionen hele livet.