Forhøjet blodtryk

Selv om sundhed kan opfattes forskelligt, så findes der nogle bestemte livsstilsfaktorer, som forskningen har vist øger risikoen for hjertekarsygdomme. Samtidig findes der råd for, hvordan du kan påvirke risikofaktorerne i en mere sund retning.

At holde hjertet sundt handler i store træk om fire vigtige punkter, nemlig at være røgfri, at spise sundt, at dyrke motion og at finde en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Det behøver hverken være kedeligt eller besværligt at leve hjertesundt. Mange oplever fx, at 'hjertesund' mad smager godt, og at selv få ændringer i livsstilen har en større effekt end ventet. Det eneste du risikerer er faktisk at få det bedre.

Hvilke faktorer øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme?

Rygning

Rygere har mere end dobbelt så stor risiko for at få blodprop i hjertet, som personer der ikke ryger. Er du storryger, dvs. ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, har du faktisk op til fire gange større risiko for åreforkalkning i hjertet.

Rygning er skadeligt blandt andet fordi, røgen indeholder stoffer, som virker direkte skadelige på karrene, samt sætter pulsen op og får blodpladerne til nemmere at klistre sammen og danne blodprop. Læs mere om rygning og rygestop på sundhedsportalen.

Overvægt

Personer, der har for meget fedt på kroppen, har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og slagtilfælde (apopleksi). Det glæder i særlig rad, hvis fedtet sidder på maven og skyldes blandt andet, at man ved svær overvægt kan udvikle forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og sukkersyge, som alt sammen øger risikoen for åreforkalkning.

Du kan teste, om du er overvægtig ved at kende dit BMI (vægt i kilo / højde i m2) eller ved at måle din talje med et centimetermål. Et BMI over 25 er = overvægt, og BMI over 30 = svær overvægt. En simpel regel er, at din vægt ikke må overstige din højde i cm minus 100. Det vil altså sige, hvis du er 180 cm høj, bør du ikke veje mere end 80 kg.
Vejer du 20% mere end din højde i cm minus 100 - i eksemplet fra før 96 kg - er du svært overvægtig.

Hvis du har en meget stor muskelmasse (body-builder) gælder disse regler ikke, og så må du hellere bruge dit taljemål. Måler du din talje, skal den være mindre end 88 cm, hvis du er kvinde og mindre end 104 cm, hvis du er mand. Læs mere om BMI og taljemål og om vægt og vægttab på sundhedsportalen.

Stress

Stress kommer i mange former, og de fleste af os har på et tidspunkt følt os stresset. Kortvarig stress kan være godt og motivere os til at yde en ekstra indsats. Men langvarig stress kan være skadende for helbredet.

Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem stress på jobbet, den sociale situation og risikoen for at få hjertekarsygdom. Man ved endnu ikke, hvilke elementer i stressen, der giver hjertekarsygdomme. Men generelt vil en stor arbejdsbelastning, som man ikke selv er herre over, virke mere skadelig, end hvis man helt bevidst har påtaget sig en stor arbejdsmængde, og selv føler man har kontrol med opgaven. Læs mere om stress på sundhedsportalen.

Sukkersyge og hjertekarsygdomme

Type 2 sukkersyge skyldes nedsat produktion og følsomhed for insulin og opstår hos mange unge og voksne på grund af overvægt og manglende motion. Desværre følger hjertekarproblemer ofte med sukkersyge - hele 3 ud af 4 sukkersygepatienter får på et tidspunkt en hjertekarsygdom.

Forhøjet kolesterol

Forhøjet kolesterol er den vigtigste af de målelige risikofaktor for udvikling af åreforkalkning - som kan udvikle sig til egentlige hjertekarsygdomme. Gennemsnitligt er vores kolesterolindhold i blodet væsentligt højere end det, der er naturligt for mennesker. Det skyldes primært vores kost. Store kaloriemængder med højt animalsk fedtindhold resulterer i mere kolesterol, end leveren kan omsætte. I stedet sætter kolesterolet sig i karvæggen som begyndelsen på forkalkningen.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er den anden af de vigtige, målelige risikofaktorer for åreforkalkning. Man forestiller sig, at blodtrykket er med til at presse kolesterolet ind i karvæggen og er dermed med til at fremme åreforkalkningen. Man skal behandle et forhøjet blodtryk for at undgå hjerte-, kar- og nyresygdomm og behandlingen af forhøjet blodtryk skal som regel vare hele livet.

For lidt motion

Motion er med til at sænke blodtrykket og ændre kolesterolindholdet i positiv retning. Motion mindsker muligheden for udvikling af sukkersyge og er et væsentligt led i behandlingen af sukkersyge, hvis først denne er opstået. Større muskelmasse vil sammen med selve motionen hjælpe til et varigt vægttab og det er også velundersøgt at motion afhjælper symptomer på stress og depression. Læs mere om motion og bevægelse på sundhedsportalen.

At ændre sine vaner

Man kan sjældent ændre alle sine dårlige vaner på en gang, så vælg at foretage de ændringer, som du er mest motiveret for, og som du er mest sikker på du kan gennemføre. Der er ingen tvivl om, at rygeophør og motion er noget af det vigtigste, man kan gøre for sit helbred, men det er måske ikke nemt at begynde med begge dele. Husk dog at motion og vægttab ikke kan erstatte et rygeophør.
Læs mere om motivation og livsstilsændringer på sundhedsportalen.

Hjertekarsygdomme i familien?

Hjertekarsygdomme skyldes ikke kun livsstilsfaktorer - arvelige forhold har også betydning for, om man får eksempelvis forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, og dermed en større risiko for åreforkalkning. Er du arveligt disponeret for en hjertekarsygdom, er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom på de forskellige risikofaktorer. I visse egne af verdenen er sygdomme som sukkersyge hyppigere end i andre, og stammer din familie fra Nordindien eller Pakistan, bør du være ekstra opmærksom på sukkersyge i en tidlig alder.