Efterløn står for skud

Efterlønsordningen blev vedtaget af Folketinget vedtaget i 1979 af SV-regeringen under Anker Jørgensen. Den blev begrundet med, at personer, som var nedslidte som følge af fysisk eller psykisk særligt krævende arbejde, fik en attraktiv mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid. Mere direkte hed det dog også i begrundelsen, at ældre medarbejdere burde give plads for de unge arbejdsløse, så man kunne sænke ungdomsarbejdsløsheden.

Politikerne fortrød ordningen

Man regnede ved ordningens indførelse med, at ca. 17.000 personer ville benytte efterlønnen, men danskerne glemte hurtigt det oprindelige formål, og ordningen ændrede sig til en generel tidlig og meget populær pensionsordning. Det toppede i 2009, hvor der var knap 140.000 personer på efterløn, svarende til en tredjedel af alle mellem 60 og 64 år.

På politisk plan har der længe været enighed om, at ordningen ikke tjener sit oprindelige formål, og den er alt for dyr. Der har dog hverken været politisk vilje eller flertal for at afskaffe efterlønnen, men i flere omgange har skiftende regeringer ændret vilkårene. Første gang i 1999, hvor Nyrup-regeringen strammede kravet om medlemskab af a-kasse, hævede kontingentet og strammede modregningsreglerne. Anden gang i forbindelse med velfærdsreformen i 2006, hvor man bl.a. vedtog en plan for at hæve alder for adgang til folkepension og efterløn.

Seneste aftale om efterlønnen

Den seneste reform af efterlønnen blev vedtaget af Folketinget med virkning fra 1. januar 2012. Den blev aftalt i foråret 2011 under den daværende VK-regering med den klausul, at der skulle være flertal for reformen i Folketinget efter valget, som fulgte i september. Efter valget var flertallet intakt.

Hovedindholdet i reformen af efterlønnen er:
•    at efterlønsalderen hæves gradvis til 64 år
•    at efterlønsperioden nedsættes gradvis fra 5 til 3 år
•    at reglerne for modregning i pensionsopsparing
•    at efterlønsbidraget kan tilbagebetales skattefrit i 2012

Se skema for pensionsalder og efterlønsalder

Se eksempler på stramning af modregningsregler:

Eksempel 1

Eksempel 2

Hvis du vil have efterlønnen udbetalt?

I forbindelse med den seneste stramning har Folketinget besluttet, at man skal have mulighed for at melde sig ud af efterlønsordningen og få de indbetalte bidrag refunderet skattefrit. Det vil være muligt i perioden 2. april - 1. oktober 2012, men kun i den periode og hverken før eller efter. Udbetalingen vil maksimalt være 67.000 kr.

"En del kunder har spurgt, om de kan indbetale efterlønsbidraget på pensionsopsparingen. Svaret er, at det kan de godt, og de kan vælge frit mellem ratepension, kapitalpension og livrente, så længe der er plads i forhold til de beløbsgrænser, der er vedtaget. Kunderne har mulighed for at udnytte fradragsværdien og indbetale det dobbelte eller halvdelen oveni afhængig af, om de betaler topskat eller bundskat," forklarer afdelingschef Lars Enevoldsen, AP Pensions ekspert på efterlønsområdet.