17. juni 2010

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen
Kategori: Pensionsmarkedet

De største risici ved din pensionsordning

Pensionsopsparing og forsikringer bør altid matche dit behov. Den tid, det tager at gå pensionsordningen igennem, kan hurtigt tjene sig hjem igen. Læs her, hvad du især skal være opmærksom på, når det gælder din pensionsordning.

Der er flere risici forbundet med at lade livet gå sin gang uden at følge med i pensionsordningen undervejs:

  • Du indbetaler for lidt på din opsparing: Sparer du tilstrækkeligt op til, at dine pensionsudbetalinger måske skal vare 20-30 år?
  • Du har valgt en forkert pensionstype: Har du brug for en eller flere høje udbetalinger i de første år af din pensionisttilværelse, eller er det bedre at fordele pengene over mange år med en rate- eller livrentepension?
  • Du betaler for forsikringer, du ikke har brug for: Har du stadig behov for alle dine forsikringer, eller kan du skrue ned for dækningen og sætte flere penge ind på din opsparing?
  • Din forsikringsdækning er for lav: Kan privatøkonomien løbe rundt for din familie, hvis du bliver syg, kommer ud for en ulykke eller dør?

Små ændringer kan få stor betydning

En time med din rådgiver kan give dig flere penge at leve for, når du går på pension. Det er vigtigt, at du tilpasser både forsikringer og pensionsindbetalinger undervejs i livet, for selv mindre ændringer kan få stor økonomisk betydning.

 

"Vores kunder skal se på, hvilke behov de har i deres nuværende situation. Hvis du er nygift og har fået børn, er det vigtigt at have en invalideforsikring, så din familie ikke skal gå fra hus og hjem, hvis du mister evnen til at arbejde. Men bor du i et hus med høj friværdi og uden hjemmeboende børn, er du måske ikke så afhængig af at få udbetalt de ekstra penge. I stedet for at betale en forsikringspræmie kan du så sætte pengene direkte ind på pensionsopsparingen," siger Anette Green Madsen, chefkonsulent i AP Pension.

 

Tal med din pensionskonsulent, når livet ændrer sig

Hvis en kunde med 15-20 år tilbage på arbejdsmarkedet skruer ned for sine forsikringsdækninger og i stedet indbetaler mere på sin opsparing, kan det give flere hundrede tusinde kroner ekstra til pensionen. Og unge kunder kan få over en halv million kroner ekstra til at forsøde alderdommen, hvis de hver måned sætter blot 500 kroner mere ind på pensionsopsparingen.

 

"Når vi får nye kunder, kontakter vi dem for at høre, hvor i livet de er, og hvilke pensionsordninger de har fra tidligere job. Desuden opfordrer vi dem til at kontakte os løbende for at få rådgivning, hvis de bliver skilt, får børn eller oplever andre ændringer i livet," siger Anette Green Madsen. 

 

Hvilke ændringer i dit liv kan få betydning for din pensionsopsparing? Læs mere her.

 

 

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: