
Siden 1970'erne er der sket en stor udvikling i danskernes tid på pension. Vi bliver ældre og ældre, og samtidig går vi tidligere og tidligere på pension. Den netop vedtagne tilbagetrækningsreformen løser en del af udfordringen med at holde os længere tid på arbejdsmarkedet, men der skal meget mere til af samme skuffe, lyder det fra førende økonomer.
I dag går danskerne i gennemsnit fire år tidligere på pension, end de gjorde i 1970. Dengang var mændene i gennemsnit 68,3 år, da de forlod arbejdsmarkedet, mens kvinderne var 66 år. Restlevetiden var også betydeligt lavere tilbage i 1970: 13,7 år for 65-årige mænd, mens 65-årige kvinders restlevetid lå på 16,5 år. En gennemsnitlig mand, der forlod arbejdsmarkedet som 68-årig, kunne altså forvente et otium på cirka 10 år.
I dag er billedet vendt på hovedet. Restlevetiden for både 65-årige mænd og kvinder er steget med mere end tre år siden 1970, og samtidig forlader vi arbejdsmarkedet væsentligt tidligere. Vi er altså meget længere tid på pension i forhold til 1970. Det viser en opgørelse, som Forsikring & Pension har lavet.
Kort før jul blev tilbagetrækningsreformen vedtaget. Den forkorter den maksimale efterlønsperiode fra fem til tre år og fremskynder den gradvise stigning i pensionsalderen, som blev vedtaget med velfærdsreformen i 2006. Ifølge førende økonomer er reformen et skridt i den rigtige retning, men den er langt fra hele løsningen.
Læs hele artiklen på Forsikring & Pensions hjemmeside.
