28. august 2009

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

AP Pension fylder 90 år

Den 8. september fylder AP Pension 90 år. Selskabet blev skabt af andelsbevægelsen i en tid, hvor pensionsforsikringer stadig var i sin vorden. Næsten et århundrede efter begyndelsen er grundtanken stadig, at det er kunderne, der ejer AP Pension.

I slutningen af det 19. århundrede spirede andelsbevægelsen frem, og i starten af det 20. århundrede beskæftigede den efterhånden mange medarbejdere. De ville gerne spare penge op til alderdommen eller til familien, hvis de døde tidligt, men på det tidspunkt var lønnen for de fleste kun lige stor nok til at betale det daglige brød. Derfor begyndte man forsøg med kollektive pensionsforsikringer til virksomhedernes ansatte.

 

I 1919 tog arbejdet med pensionsforsikringerne fart, og den 8. september i 1919 holdt nogle af de største andelsforetagender møde i Den folkelige Forsamlingsbygning i Århus. Her blev der med et stort flertal stemt for at oprette et selvstændigt pensionsselskab. Den efterfølgende konstituerende generalforsamling stiftede derefter Andels-Pensionsforeningen.

 

Dette navn holdt helt til 1984, hvor det blev ændret til AP Forsikring. Det holdt dog kun fem år, for i 1989 ændrede man det til det nuværende AP Pension.

 

AP Pension stadig 100 pct. kundeejet 

Én ting har dog været uændret i alle 90 år, nemlig AP Pensions kundedemokrati. Det er kunderne, der vælger medlemmerne til bestyrelsen på den årlige generalforsamling. AP Pension er derfor stadig 100 pct. kundeejet og har ingen andre at skulle tilgodese end kunderne. Det betyder også, at det er kunderne, der får hele overskuddet.

 

Beskedne kår i starten
Selvom selskabet blev stiftet i Århus, valgte man alligevel at flytte ind i Østergade i København. Forholdene her var temmelig beskedne. Lokalerne var nemlig så små, at man måtte give personalet fri, når der skulle holdes bestyrelsesmøde. Selskabet var på det tidspunkt et lille foretagende med præmieindtægter på lidt under 200.000 kr.

 

I 1927 flyttede Andels-Pensionsforeningen til Rosenørns Allé, og nu begyndte selskabet at opleve en kraftig vækst. Fra 1935 til 1936 skete der en fordobling af præmieindtægterne, fra ca. 500.000 kr. til ca. 1 mio. kr.

 

Fart i udviklingen fra 1960'erne
I 1942 købte Andels-Pensionsforeningen en ejendom på H.C. Andersens Boulevard. Der var både brug for mere plads, og desuden var selskabet begyndt at interessere sig for at investere i fast ejendom.

 

Særligt fra 1960'erne tog udviklingen fart med en stigning i præmieindtægterne fra ca. 7,6 mio. kr. i 1960 til et godt stykke over 22 mio. kr. i 1969. Op gennem 1970'erne var der også gang i væksten, og i 1979 nåede præmieindtægterne op på over 100 mio. kr. Den rivende udvikling afspejlede sig også i antallet af ansatte, der fordobledes fra 23 ansatte i 1969 til 50 ansatte i 1982.

 

I 1989 skiftede selskabet som sagt navn til AP Pension. Samme år flyttede selskabet til Østerbrogade i København. Præmieindtægterne nåede dette år op på ca. 430 mio. kr.

 

I 2003 flyttede AP Pension til det nuværende domicil på Østbanegade i København. Her har selskabet fortsat sin vækst og har foreløbig 220 ansatte. Præmieindtægterne nåede 2008 op på over 3,7 mia. kr.

 

1000 tegn tilbage



Inden du skriver en kommentar…
Kommentarfeltet er beregnet til at skrive en kommentar til ovenstående artikel. Vi læser alle kommentarer og besvarer dem, vi finder relevante hurtigst muligt. Dette er ikke et debatforum, og derfor vil vi som udgangspunkt ikke føre debatter her på siden.
Alle kommentarer vises offentligt på siden, så undgå at skrive personfølsomme oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din pensionsordning, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: