
Både 2007 og 2008 gav flot vækst for AP Pension, og det fortsætter tilsyneladende i 2009. Efter de første seks måneder af året viser resultatet en vækst i løbende præmier på ikke mindre end 18,8 pct.
”Det er meget tilfredsstillende, at AP Pension fortsat har høj vækst i de løbende præmier og dermed stor tilgang af nye kunder,” udtaler adm. direktør Hans Boye Clausen. ”Faldet i engangspræmier er til gengæld et tydeligt tegn på, at kunderne kun flytter de løbende indbetalinger og lader opsparingen stå, når de skifter pensionsselskab. Årsagen er formentlig de kursværn, som nogle af vores konkurrenter stadig opretholder. De blokerer for, at kunderne overfører deres opsparing.” Hans Boye Clausen er overbevist om, at mange virksomheder har fået øjnene op for de fordele, der er forbundet med at være kunde i et pensionsselskab, der netop er ejet af sine kunder.
Læs mere om AP Pensions halvårsregnskab her
