
Den 13. januar 2011 er der officiel åbning af AP Pensions nye kontor i Aarhus. Indtil nu har AP Pension styret sine aktiviteter i hele landet fra hovedkontoret i København.
”Vi har de sidste fire år fået så mange nye kunder, at vi er vokset til tredobbelt størrelse,” siger adm. direktør Søren Dal Thomsen. ”Det har givet os grobund for at ekspandere, og derfor har vi besluttet at åbne et kontor i Århus.”
I første omgang får kontoret i Aarhus til opgave at betjene AP Pensions nuværende kunder i Jylland og på Fyn. På længere sigt er det planen at udvide bemandingen, så kontoret også kan skabe kontakt til nye kunder. ”Vi har store forventninger til det nye kontor,” slutter Søren Dal Thomsen.
Det nye kontor har adresse: Åhaveparkvej 11, 8260 Viby J
