8. marts 2010

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

AP Invest: Nu kan kunderne selv vælge ejendomme, skov og grøn energi

AP Pension har netop åbnet to nye fonde ”AP Invest Ejendomme” og ”AP Invest Skov og Grøn energi” for kunder, der vælger selv.

 

AP Pension har åbnet to nye fonde i sin egen investeringsforening AP Invest. Det er AP Invest Ejendomme og AP Invest Skov og Grøn energi. Fra den 8. marts er fondene tilgængelige for kunder med en AP NetLink pensionsordning, der selv sammensætter deres opsparing. De to fonde indgår også i profil- og udløbsfonde, hvor AP Pension sammensætter investeringer ud fra kundens risikoprofil.

 

"Som det fremgår af beskrivelsen nedenfor, har de to fonde hver sin profil, men begge er oplagte alternativer til investering i aktiefonde", udtaler investeringschef Erik Hallarth.

 

AP Invest Ejendomme har til formål investere i fonde, der investerer i fast ejendom. Investeringer i ejendom er historisk kendetegnet ved gode langsigtede afkast og er relativt upåvirket af kursudvikling på andre investeringer. Dertil kommer, at ejendomsinvesteringer kan fungere som et værn mod stigende inflation, idet den årlige husleje reguleres i takt med inflationen. Investeringerne er fortrinsvis rettet mod udenlandske ejendomme.

 

AP Invest Skov & Grøn Energi har til formål at investere i fonde, der investerer i skovdrift, og fonde, der investerer i alternativ energi. Investering i skov har historisk været kendetegnet ved gode afkast og er relativt upåvirket af kursudvikling på andre investeringer. For skov som for sol- og vindenergi gælder, at kunderne skal indstille sig på, at det er langsigtede investeringer.

 

Du kan læse mere om begge fonde på www.apnetlink.dk i løbet af marts 2010.

 

Kategori: Investering
255 tegn tilbage



Kategorier