
Der er gode nyheder til AP NetLink-kunder. De kan glæde sig over, at de for 2010 sammenlagt har fået 44,5 mio. kr. tilbage i det såkaldte kickback. Det svarer til, at de får 0,93 pct. af formuen i kickback for hele 2010. Har du en AP NetLink-ordning, så kan du allerede nu se, hvad du har fået i kickback. Du kan se det her apnetlink.dk
Kickback er en storkunderabat, som AP Pension opnår, når selskabet handler med værdipapirer på kundernes vegne. AP Pension er et kundeejet pensionsselskab, og derfor får kunderne denne rabat direkte tilbage. Størrelsen af kickback varierer fra år til år, men den forventes at være i gennemsnit 0,75 pct. af opsparingen.
Det er vigtigt at have fokus på omkostninger, når man vælger pensionsselskab. Men omkostningerne skal altid ses i lyset af det afkast, som pensionsselskabet kan give kunderne. Og her gælder det ikke bare afkastet fra fonde, men også det såkaldte merafkast, der bl.a. kommer fra kickback.
I AP Pension betaler du forskellige omkostninger, men hvis du har en AP NetLink-ordning i AP Pension, forøges din opsparing samtidig i gennemsnit 0,75 pct. i form af kickback. Det betyder, at der som regel ikke går mere end ca. seks til syv år, før kickback overstiger dine omkostninger, hvis du har en pensionsopsparing i AP Pension.
Som kunde i AP Pension er forskellen mellem omkostninger og merafkast altså klart i din favør. Det kan betyde flere tusinde kroner i ekstra pensionsudbetaling hver måned, når du går på pension. Derfor er det vigtigt at have fokus på både omkostninger og afkast, når du sammenligner pensionsselskaber.
Vil du vide, hvor meget det betyder i kroner og øre at være kunde i et kundeejet selskab, så kan du regne det ud på appension.dk/bidafpension
