
Der er gode nyheder til AP NetLink-kunder. De kan glæde sig over, at de i 2008 sammenlagt får ca. 23 mio. kr. tilbage i kickback. Det svarer til, at de får 1,16 pct. i kickback for hele 2008. Beløbet fordeles mellem kunderne ud fra deres investeringsvalg og sættes ind på deres opsparing.
Kickback er en storkunderabat, som AP Pension opnår, når selskabet handler med værdipapirer på kundernes vegne. AP Pension er et kundeejet pensionsselskab, og derfor kommer denne rabat kunderne til gode. Størrelsen af kickback varierer fra investeringsfond til investeringsfond, men udgør i gennemsnit 0,75 pct. af opsparingen.
Du betaler typisk 0,15 pct. af din opsparing i omkostninger, men samtidig forøges din opsparing i gennemsnit 0,75 pct. i form af kickback. For 2008 udgør kickback dog 1,16 pct. Forskellen mellem omkostninger og kickback er altså klart i din favør, og det kan mærkes på din pensionsopsparing. Efter et langt opsparingsforløb kan kickback nemt betyde flere tusind kroner i ekstra pensionsudbetaling hver måned, fordi kickback udbetales hvert år, og fordi der er renters rente-effekt, så summer det sig op til et stort beløb.
Se hvor meget kickback betyder for en pensionsopsparing på delepension.dk
