21. december 2010

Før musen over ordene med denne MARKERING for at se forklaring fra ordbogen

Årets slag om depotrenter er skudt i gang

Nu er det tid til at udmelde depotrenter for 2011. Indtil nu har kun tre selskaber fastsat renten. AP Pension har lagt sig i spidsen med den højeste.

Hvor godt er året gået? Hvad tør man love i depotrente for næste år? Hvem melder først ud?

Julemåneden er traditionen tro det tidspunkt på året, hvor pensionsselskaberne er meget taktiske med deres udmeldinger. Noget tyder dog på, at det bliver rimelig fredeligt denne gang.

Tre pensionsselskaber har indtil nu meldt depotrenten ud - Nordea, Danica og AP Pension. Alle tre har valgt at fastholde den depotrente, de har givet i det snart forgangne år.

 

"Også 2010 tegner til at blive et fint år for AP Pension. Vi ser frem til et investeringsafkast, der er så godt, at vi fra januar 2011 kan fastholde samme høje depotrente som i år og samtidig styrke vores reserver," siger adm. direktør Søren Dal Thomsen i en kommentar til AP Pensions høje depotrente.

 

Depotrenter for 2011

  Depotrente før skat Depotrente efter skat
AP Pension 4,70% 4,00%
Nordea Liv og Pension 3,75% 3,19%

Danica

3,25% 2,76%
21. december 2010, kl. 15:04
Erling Fribert:
"Tak for opdateringen og det er da godt at se at AP atter er i spidsen..... Men det kunne være interessant at vide om hvor meget der bliver lagt til side i % til reserve foruden de 4,7%?? Jeg har en ratepension hos Jyske fra sommeren 2010, som jeg selv administrerer og den har jeg opnået en forrentning på 13,45% på det første halvår - blot til orientering - baseret 100% på aktier. "
21. december 2010, kl. 15:30
Svend Erik Troensgaard:
"Flot at I stadigvæk kan ligge forrest i feltet. Jeg har selv en livsvarig pension med garanteret ydelse, så jeg mærker ikke direkte noget til det; men derfor kan man da godt glæde sig over, at det kommer andre kunder tilgode. Godt nytår 2011 og god vind."
21. december 2010, kl. 15:44
gudmund henriksen:
"Fint med 4% ,når man nu har valgt den sikre linie til sin opsparing - men AP kan jo nå at blive "overhalet endnu. Jeg tror det nu ikke!"
21. december 2010, kl. 16:10
Poul Erik Hansen:
"Jeg synes det er godt gået, AP pension har gjort deres arbejde godt, og det er jo ikke første gang at AP ligger i toppen, det er nærmest normalt. Desværre får jeg ikke selv noget ud af det, idet jeg er blevet pensionist , og udbetalingen af pension er begyndt, jeg har forstået det sådan, at så er det udbetalte beløb uændret fremover, ingen "tilskud" til inflationen."
21. december 2010, kl. 16:54
Niels Larsen:
"Fint nok med 4 % efter skat. Har halvdelen af min pension i Flexfonden og resten fordelt 3 andre eksterne fonde - og selvom det er gået fantastisk i år - er det rart med en sikkerhed for, at når der på et tidspunkt nok skal komme et dyk - så har jeg stadig nogle papirer, der trækker den modsatte vej (opad)..."
21. december 2010, kl. 16:56
Axel Petersen:
"Jeg tror Poul Erik Hansen har misforstået noget. Selvom pensionsudbetalingen er startet bliver depotet stadigvæk forrentet med depotrenten efter skat. Så det kommer an på på hvilken grundlagrente din pensionsordning er tegnet på!"
21. december 2010, kl. 17:45
Søren Dal Thomsen:
"Det er korrekt. Er grundlagsrenten for eksempel 1,5% og depotrenten 4% opskrives pensionsydelsen (alt andet lige, og lidt forsimplet sat op) med 2,5%. Mange pensionister har imidlertid livsvarige ydelser med en grundlagsrente på 4,5%. Det har givet nogle høje løbende betalinger, men så er der med en depotrente på 4% tilgengæld ikke plads til forhøjelser."
21. december 2010, kl. 18:30
Per Sørensen:
"Det er da fint med 4%. Har selv livrente under udbetaling, så min pension ligger sådan lige lidt fast. Har lige læst at Staten får 42 mia kr. i kassen som 15% PALskat af afkast på pensionsordninger. Ergo har der været kæmpeafkast - og hvor havner de i forhold til mig. I kan da godt være stolte med en førerposition med 4%, men andre selskaber f.eks. ISP giver i gode år f.eks. een ller to ekstra måneders udbetaling. Tænk lige lidt over den, når I engang får armene ned."
21. december 2010, kl. 20:11
Merethe Due Jensen:
"Godt gået AP!"
22. december 2010, kl. 12:26
AP Pension:
"Hej Erling Til lykke med din flotte forrentning på din ratepension. Den rente må du bare ikke sammenligne med den depotrente, som AP Pension har meldt ud. I stedet kan du sammenligne med vores fond AP Profil 35, der også består af 100 pct. aktier. Afkastet er her år-til-dato 16,6 pct. "
24. december 2010, kl. 16:59
Ole Bjarno:
"Ole Bjarno. Godt gået AP. Men jeg kunne godt tænke mig at vide om den flotte rente også tilskrives de pensioner som er i gang og om renten også bliver tilskrevet de beløb som jeg har overflyttet til jeres "Bank""
29. december 2010, kl. 17:31
AP Pension:
"Kære Ole. Depotrenten tilskrives kundernes opsparing, for så vidt det er traditionel pensionsopsparing - dvs. ikke unit link opsparing. I princippet også, når pensionen er under udbetaling, men depotrenten giver kun forhøjelse af udbetalingen, hvis den er højere end den grundlagsrente, som pensionsaftalen hviler på. Du må ringe til AP Pension for at få svar på, hvordan dine indbetalinger forrentes. "
12. januar 2011, kl. 15:58
Steen M. Nygaard:
"Det er helt igennem fine resultater AP har opnået i 2010. Det er blot ærgeligt, at man ikke kan flytte fra "De Røde Pensionsforsikringer" til AP-Pension."
13. september 2011, kl. 22:02
Mogens Villadsen:
"AP Pension: Det er dejligt at se AP's depotrente er i så fin blance, det er en stor fornøjelse."
1000 tegn tilbage



Kommentarer vises offentligt her på siden, så vær forsigtig med at skrive personlige oplysninger. Har du konkrete spørgsmål til din egen pension, så kontakt os på mail eller telefon.

Søg på artikler i AP Update

Kategorier

Tilmeld dig AP Update
Pension & forsikring
Nyheder og historier fra AP Pension direkte til din e-mail cirka 1 gang om måneden. (Se eksempel)

Sundhedsportalen

Dette er kun et lille udpluk af artikler fra Sundhedsportalen. Flere artikler er bag login og kræver tilmelding til AP Update Sundhed.
Er du tilmeldt, så log dig ind her.
Tilmeld dig AP Update Sundhed
Få inspiration til en sundere hverdag.
Hent AP Update app'en GRATIS
Læs AP Pensions nye
Magasin om sundhed: